Øjet. Hvad skal man ikke mene? Jeg mener begynder han, men han fortsætter ikke. Har Samuel Beckett lavet en film med et øje? Nej jeg ved ikke. Jeg ved virkelig ikke, men øjet har det bedre, jeg blev ikke som en bille sat ved et bord mens man iagttog mig spise med stort besvær. Sådan gik tiden. Foråret kom forbi. Du kom forbi: Du havde den fineste kjole, med en hel sommers fugle gemt. Jeg tænker på Joseph K. og hans mand med mange, praktiske lommer. Politibetjenten med de mange lommer. De er arresteret, De skal ikke noget. Vi skal ikke noget. Tiden er med os.Nu skal jeg pisse.
Mine øjne ved naturligvis godt, at de ser just cause you feel it dosen't - osv. Det ryger fra øjnene, eller det ryger ikke, de ryger ikke, men munden ryger, gennem tænderne går tænderne som tænder der går, i hast en ryddet mund, hånden kommer, den kommer hurtigt: munden er uden tænder for tænderne er gået, gået væk i hast, så jeg vågnede. Jeg vågnede en morgen (denne dag anno domini), op vågnede op, op af en urolig søvn, jeg var sat ved et bord, for enden af et langt bord, på bordet foran mig lå kød. Vi var hos slagteren. Jeg spiser ikke kød. Sagde hun virkelig det? Vi lå under dynen, lå længe, jeg havde sovet uroligt, når man sover uroligt, sover man uroligt, jeg vågnede og når man vågner vågner man op, jeg vågnede op, steg op til overfladen, dynen var som et hav, et hav med vold, det krævede vold at løfte dynen op, se dog. Men sov jeg. Sov jeg allerede igen, jeg tror ikke at jeg sov, jeg sov vist ikke, tænkte på en mand, ikke bare en almindelig mand, men en mand, der var kommer, for at arrestere mig, han havde en frakke på. Frakken bestod af mange lommer. Det må være praktisk tænkte jeg. Jeg der lige var vågnet. På denne tid af dagen plejede fru Schribe at vække mig med en kande kaffe. Men vent. Noget var helt galt, mit øje havde været gennem en operation under nattens uroligheder. Noget var dødt. Man skærer det bort, det døde, det rådnede, råddent. Så vågnede jeg. Jeg stod op. Jeg stod op efter jeg stod op, jeg stod op og kiggede, med mit ene gode øje.
Men det er fortid nu, nutiden er sommer. Sommer er sommer fordi sommer er det bedste. Her tænker jeg på kjolerne. Du kunne komme i en kjole; jeg ville se på dig, min kærlighed til kjoler vil få mig til udbryde NEJ, NÆH sådan ca. vik ´´ vil jeg udbryde udrydde mig selv. Øjet har det bedre. Jeg tænker på et brev, brevet skal få dig til at smide alt. Jeg er alt det ikke at røre dig med hænderne er (MSR), i Hvedekorn, 2006, virkelig 2006? Finde det. FIND DET! Okay så. MSR i hvedekorn 2005 - virker det virker linket? Jeg har ikke tid 7 9 13 jeg er alt det ikke at røre dig med hænderne er forstår du mit øje er lavet og jeg er alt det ikke at røre dig med hænderne er Jeg har ikke tid 7 9 13 jeg er alt det ikke at røre dig med hænderne er forstår du mit øje er lavet og jeg er alt det ikke at røre dig med hænderne er Jeg har ikke tid 7 9 13 jeg er alt det ikke at røre dig med hænderne er forstår du mit øje er lavet og jeg er alt det ikke at røre dig med hænderne er Jeg har ikke tid 7 9 13 jeg er alt det ikke at røre dig med hænderne er forstår du mit øje er lavet og jeg er alt det ikke at røre dig med hænderne er Jeg har ikke tid 7 9 13 jeg er alt det ikke at røre dig med hænderne er forstår du mit øje er lavet og jeg er alt det ikke at røre dig med hænderne er
Du skulle helst læse dette brev, ville dette brev få dig en kjole du havde købt i New York, ville der små propelfly på, ville lidt røg fise ud af propelmotoren, angive at flyene var levende måske var flyene levende måske fløj de rundt over det hele i rummet og jeg ville røre ved flyene og ikke sige mere.
