LINK

Det mest vidunderlige, det er sket, det skete, jeg rakte øjet tilbage på plads, men pladsen var trang. Jeg rejste mig fra sengen, ikke til at sige: Seng eller seng som seng med tung dyne, jeg drømte om sneen, senere faldt sneen - i lyset fra nabovinduet med den røde hane, den sang altid, skinnede solen i sneen, der voksede hash, bag beskidte vinduer voksede en hash, de sagde "Kom med" jeg slap min egen hånd, tilbage stod jeg, en hånd fattigere, med mine øjne, minus det dumme øje, øjet det raske ø, en ø, sådan stod jeg. Miss Duncan så mig slentre fra stationen, hun tog mod til sig, vakte ikke opsigt, bemærkede hun, hun kiggede sig alligevel omkring, den guddommelige vold, hun smed en sten og ramte mig, dvs. så var jeg da hjemme, men hjemme var jeg ikke, jeg stod længe, hun havde ramt mig i det dårlige øje, skrive en digtsamling, Hælen kommer på banen, af Hans-Jørgen Nielsen, hele dagen ligge her, sneen var tung og allerede forbi, bogen var guld, falmet men gul, kastede op bogen i træet, men træet græd sine blade - en vind tæskede det, senere gift, vind og træ, skubbede fra mig, skubbede løs, da jeg vågnede faldt sneen - jeg tog et fnug, det rene fnug og lagde det på mit hoveds øje, det dårlige, øjet kiggede gennem sneen, fed blod, blodet frøs, føre an? Til dans, vi sov, sov under den samme færdige stjerne, good times? Hey, good times, spørger du. Sådan taler vi fra hver vores side af sengen, ja. Jeg er nok mere til Efter den fjerde whisky trak han pistolen - hvilket så kommer hen på Martin Larsens indlæg om Mikkel Thykier og jeg ved slet ikke hvorfor. Er der noget at komme efter på den anden side af en væltet om på siden elevator. Slip det løs, ånderne fyger omkring, fluerne droner. Kom forbi. Kom forbi! Hils. Kys pigerne!