Rekvireret romansk uddrag resten er gone

promintente Hr. Can da Valle gør mig trist i sin

sætning: “denne spisning er til alles bedste”

spørg spørg ham feks er De en af dem der

peger skråt opad

jeg kan sagtens følges med dig lidt endnu

det hele ville være så godt med hele vejen

men i hvert fald til Kongestenen, så få lyspunkter


i morgen vil Du atter lyve over for bordet i sådan stil:

De har altså valgt at gå fra os efter tredive år som

praktikant, vi har ikke tal på hvor mange af vores

fagbøger De ene mand har bundet ind, tak for

Deres fantastiske Arbejde gennem alle disse år

gode formål har det altid med at gavne folkebravour


det betyder vel intet om rygskader forværres og

bøger brændes i de nye klostre, den perfektion De

ligger inde med er altafgørende. Ser Du vi er en

mindre gruppe som har skaffet dig en motorbåd så du har

den i hele sommerhalvåret, det resterende halvår må

blive op til Dem, pak Dine ting og gå om bord nu. Og tak


så er vi her jeg går altså ikke længere. kan vores aftale

ikke bare modificeres i dén grad eller hvad? tiden er

så det forhindrer ikke dig i at fremsige en kærlig formel.

tak for din indsats min elskede vi trækkes med dit evigt

lysende væsen jeg er dig ikke værdig, vi burde dele den

rolle rollen er jo min, vil du have den taget af min skulder


selvom vi helhedsskrænter kan det vel være at sætte

det hele bliver dermed bedre og vi deler byrden,

og du er allerede med mig på vej væk fra din sten

kan det ikke blive ved sådan en rum tid, eller vi

kan springe den over med flamingotricket

du ved alle de stunder al den gisp og vågn op

træt og bugstøtte forsvinder i en af dine sanser

men så kommer sætningen frem for mine

herligheder den er grum - til alles bedste

det er og bliver mange. Bedste eller bedre siger

han men det betyder intet, du skal se min nye lejlighed

jeg har altankasser udenfor fire af vinduerne


vi deler dem bare, og nu vi taler i de baner

bliver jeg ved med tanken om en enhed

jeg synes også det er svært at forestille

fremadhad som et grundlag lad os lægge

den bag os Og gå raskt med fliden i behold

så er der snart ingen der kan stå i Vor vej


hvad kan jeg hjælpe Dem med hr. en enkeltbillet

til Rostock tak jeg synes ikke om tur%retur

hvem ved om vi bliver i syden for evigt der

lægges et pres ved at skulle tage tilbage

på færgen er der rygerlokale som vi sidder i

dette for min skyld gud være lovet og hans børn


og du, den smukkeste af dem alle, herligt at den

åndssvage sten ikke delte os for alle vinde og

det omvendte ville også have været dumt, det er

en fin sten på mange måder, og den er vist også

fredet af staten, ingen ringere, det minder mig om et

telefonopkald jeg venter, mon der er forbindelse i havet


fra dækket ses da den min afskediget bogbinder han

har godt fat om båden, var aftalen til Deres fordel min

gode mand, vi er til søs og Du også. få ‰’er ville give

mig andre steder at være end netop her for at følge dig

tørskoet i land De er en god mand jeg sørger for Dig lidt

endnu. Åh min kære bogbinder jeg har både kvinde og

færge, mig skal du ikke bruge tid på. Jeg passede Dem

siden Dy var fem, jeg ved hvad der skal ske, vi følges


den gamle bogbinder følger os i sin speedbåd, jeg

skulle have foræret ham en bil for dette nytter da intet

jeg har altså set ham for sidste gang nu, nu er det os to

må han virkelig krydse grænsen i den skide båd. uanset

ser han ud til at gøre det, jeg ville højst have bedt ham

om at passe mine altankasse, han er god til gartnerier


Min gode Her, nu er vi i Rostock, jeg har lavet en aftale

med søsterfirmaet, min gamle studiekammerat Didrik

har stået for det organisatoriske og vores vogn skulle

være her om få minutter jeg besøger didrik i ny og næ

hans hus står til vores rådighed og han glæder sig til

at møde Dem. Vi er vel dus. Det er svært. Lad mig sige


det sådan den slags øremærker er småting jeg kender

Dem og det bedre end nogen anden de har stærke

idéer men kommer ikke langt alene, du må finde en

partner du må finde partner som sådan også

det kræver et kabinet af hårde hunde at føre den form

for krig, jeg fører Dig frem til dem, en god portion af


de bedste De kan forestille Dem, at vandre i blinde

vaske dit tøj og stryge pletfjerne, tage telefonen igen

den unge pige i huset er svær at komme ind på men

jeg har en god fornemmelse der også

det er alt

som alt er

er som om

og her kan du se til

larmen fra parken ved den og ikke for at

blande den med disse mangt meget

forlangt De er deres et og alt

skal bare ud med det udendøre væk

fra dit skisma her en tysk nummerplade

telefon dine altankasser

nu er de klar til byen de henter os

den store hal guten arbeit oui monsieur

(oui monster, hmpf) klonk autj tag dem ikke

af det skitzma “her er deres kontor med tilstødende

sangeopredning” det var mit før De kom se engang,

så det er baselinen