SKROP

ASGER JORNS DEAD DRUNK DANES. Jeg har naturligvis ikke maleriet. Det ville være hensat til petitesse at kalde det billede, da alt efterhånden henfalder til den ’etikette’. Jeg så det ikke en gang på Jorn Museet en pinsesøndag – eller så jeg det? Hænger det ikke på Louisiana? Jeg så det. Jeg spiste pizza nej jeg hentede en pizza med Morten, på pizzeriaet på Ravnsborggade. Dér hang det indrammet, en nusset plakat, hang det nedenunder disken, nedenunder montren hvor forskellige ingredienser til pizza lå i metalbakker, der hurtigt kunne skiftes ud. 1932. Gennem Bardamu har Louis-Ferdinand Céline en bøn på side 13, i Arenaudgivelse, fra 68, Rejse til nattens ende / Voyage au bout de la nuit.
En Gud der tæller minutter og skillinger, en desperat Gud, sanselig og gryntende som en gris. En gris med vinger af guld, der vælter sig omkuld overalt, med bugen i vejret, rede til kærtegn, ham er det, det er vores mester! Favner hverandre.
For meget kaffe; en bro, den gyldne bro, broen rejst af knogler. Jeg vender tilbage. Kan ikke sige sådan uden Terminator. Uden den skide replik derfor jeg vender ikke tilbage. Jeg mødte ikke se filmen, 2eren, for mine forældre, men Daniel havde den på VHS, så vi så den i smug, hvad skete der egentlig med øjet, hvorfor så øjet sådan ud. Jeg ved nu, at jeg er allergisk for Kloramfenikol DAK øjensalve 1 %. Ren Samsashit. Jeg tænker mere og mere på den røde gud, guden der bløder, vælter frem, pissestiv? Eller er det et helt andet maleri, er det, er det sådan, at løbe gennem tomme haller, guden rød som blodige armstumpe stumper indbundet af den beskidte gaze. Ligger gaderne ikke og trygler om sne? 36grader. 36grader. Vi er ude i det pis. Drikke så meget kaffe at man pisser sit skelet ud. Det fosser.
Og hvad kan jeg sige om depression? JA, ring til mig, bare ring til mig, jeg sidder jo og venter på, at du skal ringe, for når du ringer så ringer du, og så har jeg siddet og ventet, og måske vil jeg være nervøs, fordi du ikke plejer at ringe, så når telefonen ringer og jeg har siddet en uge og ventet på at du skulle ringe, så farer jeg sammen. ATTENTION: DANGER. WONDERSCHÖN! Pop løs. Man ser bare ikke den elektriske stol for bare træer. Det er jo også sindssygt at trykke en bog i 3500 eksemplarer – hvordan kunne det lade sig gøre? Sad liiille Ole og købte 3500 bøger, brugte bøgernes papir til røven? Luksus? Som bandet Luksus, jeg ved ikke hvad du taler om. Dvs. aldrig hørt dem. Stod på Loppen pissestiv, med et gelænder som rygrad og en rygrad som gelænder.